LÆS HER: 3 nyheder om DukOp og info om hvordan du kan hjælpe!

Kære alle brugere af DukOp

Nu er sommerferien forbi og der begynder at ske en masse ting igen i København. Her får I 3 nyheder fra vores verden og en liste over hvordan I kan hjælpe med at gøre DukOp endnu federe!

3 NYHEDER:
1) Vi har implementeret en funktion, så vi kan se hvor mange der bruger siden.(Læs om vores privatlivspolitik her: https://www.dukop.dk/security ) Vi har pt. ca. 70 views på forsiden og 110 views af begivenheder pr. dag. Vi synes selv det er ok mange, men vi vil selvfølgelig også gerne have at det blev flere. Se hvordan I kan hjælpe i næste afsnit.

2) Gentagende begivenheder kan nu gentages i op til 6 måneder. Før var det 3. På den måde skal I ikke oprette gentagende begivenheder på ny hele tiden: Men 6 månedersgrænsen sikrer samtidigt at der ikke ligger mange forældede gentagende begivenheder på DukOp.

3) Grupper og steder på DukOp har nu fået et RSS feed. Det kan man f.eks. bruge til at holde sig opdateret på sit yndlingssteds eller -gruppes begivenheder - eller til at lægge det op på sin egen hjemmeside hvilket er grunden til at vi har lavet funktionen. Hvis din gruppe eller sted gerne vil kunne eksportere jeres events fra DukOp.dk til jeres egen hjemmeside, vil vi meget gerne hjælpe med at muliggøre dette! Find vores mail her: https://www.dukop.dk/about

HVORDAN KAN DU HJÆLPE TIL MED AT GØRE DUKOP BEDRE:
- DukOp som Startside:
Det er svært at huske at gå ind på en ny side som DukOp. Sæt meget gerne dukop.dk som jeres startside i jeres browser. I Firefox kan det f.eks. gøres ved at gå op i menuen til højre med de 3 striber -> Tryk derefter på preferences/indstillinger -> vælg dukop.dk som din startside.

- Klistermærker:
Vi har lige fået trykt 10.000 klistermærker (se billede øverst). Hjælp meget gerne med at hænge dem op og distribuere dem! De kan pt. helt sikkert fåes i baren i Bumzen, Folkets Hus og Internationalt Forum.

- Opret dine events på DukOP:
Her er 3 gode grunde til at huske at priorietere det: 1) Ved at lægge dine events op på DukOp.dk muliggør du at folk helt udefra f.eks. det udenomparlementariske venstrefløjs miljø (eller hvad vi nu skal kalde det?!) har en nem adgang til at blive involveret. Hvis man kun bruger facebook, kommer man mest ud til de vennecirkler man i forvejen er en del af. 2) Udover helt nye folk, muliggør du også at folk fra andre dele af miljøet, som du ikke er facebook-venner med, opdager og har mulighed for at dukke op til dine events. 3) Revolutionen sker ikke på facebook! Som antikapitalisk bevægelse er det nedtur at være afhængig af en stor kapitalisk virksomhed til mobilisering, som samler sammen på alle vores oplysninger for salg til private aktører og for gaver til efterretningstjenester.

-Facebook og twitter:
Del, like og tweet meget gerne vores opslag og sider - på trods af alle problemerne ved facebook og twitter er det jo trods alt en effektiv måde at få spredt information på. Dette er vores page: https://www.facebook.com/dukop.dk inviter meget gerne folk til at like den. Dette er vores twitter: www.twitter.com/DukOpKBH .

- Ris og Ros:
I er også meget velkomne til at komme med Ris og Ros her på vores på feedback-side: https://www.dukop.dk/events/6 eller skrive en email til os, hvis I har tekniske problemer. Vi udvikler hele tiden på siden. og vil meget gerne prioritere at opfylde jeres ønsker og behov! (Hvis du tilfældigvis har front-end skills, vil vi meget gerne have hjælp til videreudvikle den del af sitet.)

Ses på gaden, til følkekøkken, koncert, yoga, møde, støttefest, læsegruppe og til demonstrationerne!

DukOp Kollektivet

Tilbage