Info-møde: Generation Identitær ud af KBH // Antifascistisk Café

Info-møde: Generation Identitær ud af KBH // Antifascistisk Café

Fri 21. Feb 17:00 - 23:30

BumZen, Baldersgade 20-22, 2200, København N.

Posted by Revolutionære Antifascister

Den 27. Februar indkalder Revolutionære Antifascister og Antifascistiske Unge til demonstration mod Generation Identitær, som er inviteret til paneldebat i Fællesssalen på Christiansborg.

Derfor håber vi at se jer til info-møde den 21. Februar. Kom og hør mere om, hvad der kommer til at ske til demonstrationen og hvordan du kan være med. Det vil som altid være muligt at vise sin modstand mod fascisterne på flere forskellige måder - vores antal, beslutsomhed, kreativitet og vilje til at være mobile er nøglen til succes på dagen.

Læs mere om demonstrationen her:
https://www.dukop.dk/events/8714?https://www.facebook.com/events/1036233166728719/

Efter info-mødet maler vi sammen bannere til demonstrationen, så medbring gerne dit kreative humør!

Vi afholder info-mødet i forbindelse med dette års første antifascistiske café. Der er derfor også rig mulighed for at snakke mere om demonstrationen den 27. efter info-mødet - eller for at drikke en sodavand eller øl med gode kammerater og snakke om alt muligt andet.

Vi åbner dørene kl 17 og har varm kaffe på kanden. Kl 18 begynder info-mødet - og efter info-mødet kan man købe øl.
Vi håber at se jer alle! ♥ ♥ ♥

------------------

OM DEN ANTIFASCISTISKE CAFÉ
Den antifascistiske café er et sted, hvor nye og gamle kammerater kan mødes i uformelle rammer over en kop kaffe / sodavand / øl. Her kan man få en snak om, hvad der rør sig på højrefløjen og i vores bevægelse, man kan dele tips og tricks til klistermærkeopsætning og -nedrivning og opfylde sit lager af klistermærker, man kan dele historier fra “gamle dage” og informere om kommende aktioner. Og man kan hygge med gode kammerater, møde nye kammerater, lære hinanden bedre at kende og opbygge nogle af de venskaber, der er så vigtige for at gøre vores kamp holdbar og udholdelig.

Nogle gange inviterer vi til oplæg eller workshop, andre gange kan det være, at nogen laver mad, at vi sammen kan male et banner, eller at vi selv eller kammerater i andre grupper sælger merch. Alle gange bliver det hyggeligt.

Vi håber, at I alle har lyst til at skabe en antifascistisk café sammen med os, hvor vi støtter hinanden, deler viden og ressourcer, og sammen arbejder videre for at gøre den antifascistiske kamp så bred, tilgængelig og radikal som mulig.

------------------

TILGÆNGELIGHED
Bumzen er desværre ikke tilgængelig med kørestol. Der er forskellige områder med siddepladser indenfor. Til nogle antifascistiske caféer vil der blive røget indenfor, drukket alkohol og spillet musik. Til nogle antifascistiske caféer vil det være muligt at skabe et område med sofaér og meget lav musik. Eventuelle oplæg og workshops bliver afholdt på hhv. engelsk eller dansk, og vi vil forsøge at finde oversættere ved behov. Skriv gerne til os, hvis du har forslag til forbedringer af tilgængeligheden, eller på anden vis kan hjælpe med at gøre den antifascistiske café mere tilgængelig.

------------------

BUMZENS GRUNDREGLER:
Ingen Racisme, Sexisme, Homofobi, Transfobi, Hårde Stoffer Eller Vold!