Demonstration imod den voldsdømte racist Tommy Robinson

Demonstration imod den voldsdømte racist Tommy Robinson

lør d. 18. jan 13:00 - 15:00

Rigsdagsgården, Rigsdagsgården, København

Skrevet af København imod racisme

København imod racisme indkalder til demonstration imod Tommy Robinson den 18. januar klokken 13:00 i Rigsdagsgården ved Christiansborg.

Trykkefrihedsselskabet har inviteret den kendte racist Tommy Robinson for at overrække ham en pris på Christiansborg. Tommy Robinson grundlagde i 2009 English Defence League (EDL). Gruppen er kendt for sine antimuslimske, racistiske og voldelige demonstrationer. Han gik ud af EDL i oktober 2013. Tommy Robinson er flere gange dømt for vold. I 2015 startede han et britisk Pegida og har alle årene arbejdet for at sprede racistiske antimuslimske propaganda.

Trykkefrihedsselskabet overrækker ham prisen, da han er blevet mål for omfattende censur på Facebook og andre store internetplatforme. Facebook censurerer opslag, der opildner til had mod befolkningsgrupper, og det gælder også opslag, der støtter Tommy Robinson. Censuren har medført, at Tommy Robinson indtager en martyrrolle og derfor hyldes på højrefløjen i hele Europa.

Trykkefrihedsselskabet skal møde modstand, når de forsøger at hædre en voldsdømt racist! Mødet vil uden tvivl tiltrække højreradikale fra For Frihed, Generation Identitær og mange andre grupperinger. Derfor mødes vi i Rigsdagsgården ved Christiansborg den 18. januar klokken 13:00 for at demonstrere imod deres arrangement. Her vil vi sammen stå med bannere og råbe af og overdøve Tommy Robinson og Trykkefrihedsselskabet, når de ankommer. Tag en ven under armen og vær med til at sige nej til racismen.

Hvis din antiracistiske gruppe eller organisation vil bakke op om demonstrationen, kan I skrive til ProjektAntifas Facebook-side.

Ingen racister i vores gader!
København imod racisme

Mere info