Klima zine workshop med yellow bean

Klima zine workshop med yellow bean

tor d. 28. nov 16:30 - 18:30

Bobuska - Tilfældets have , Linnesgade 24 kælder tv, 1361, København K

Skrevet af yellow bean

ZINE WORKSHOP OM ØKO-POESI OG KLIMAKRISE

Hvordan skal kunst og litteratur forholde sig til at afbildede, formidle og fortolke den enorme økologiske krise vi står i i dag? Skal vi pege på systemet? På os selv? På egoismen? På kapitalismen? På dumheden? På skammen? ELLER på fællesskaberne? På løsningerne? På mulighederne? På utopien?
Klimakrisen er vores tids største trussel, og den kan være svær at forholde sig til, men torsdag d. 28. november vil vi yellow bean gøre et alternativt forsøg.

Du bliver præsenteret for to inspirerende oplæg om dels øko-poesi, dels klimakrise og intersektionalitet, hvorefter du med inspirationen spirende i kroppen kan slippe kreativiteten løs, når du skal lave dit eget zine.

Programmet opdates løbende:
- Oplæg om øko-poesi
- Oplæg om klimakrise og intersektionalitet
- Lav dit eget zine

Eventet er gratis og vi giver materialerne - du møder op, lytter, krea-nørkler og drikker en kop kaffe. Vi håber på at se dig.

Hvad er et zine?
"Zine" kommer fra ordet "magazine" og er et ikke-kommercielt tegnet eller trykt medie, bestående af et par sider med ofte politisk eller kunstnerisk indhold. Zines springer ud af '70ernes punkmiljø, hvor specielt entusiastiske politiske og kunstneriske minoritets personer har brugt den billige kommunikationsform til at komme ud med deres budskaber, men metoden er stadig populær blandt subkulturer og DIY-bevægelser.

Hvem er yellow bean?
yellow bean er et frivilligt fællesskab, som udfordrer og undersøger normer og systemer. Det gør vi gennem åbne samtaler i et online magasin, hvor alle kan være med.
Følg yellow bean på facebook eller på www.yellowbean.dk

Mere info