Artist Talk // Øl og Ord

Artist Talk // Øl og Ord

fre d. 29. nov 18:00 - 23:45

Det Lilla Rum, Skotterupgade 16, 2200, København N

Skrevet af Det Lilla Rum

Vi holder vores første Artist Talk i Det Lilla Rum, hvor vi har været så heldige at få digteren Anja Nielsen, illustratoren Maria Louise Suhrog journalist og moderator Mia Nexø Gjelstrup til at komme og snakke om processen ved udgivelsen og tilblivelsen af digtsamlingen “IKKE FRA KØBENHAVN” - om ikke at være fra København, om at være fra København og hvordan man får streg og skrift til at stå sammen.

Der vil være mulighed for at købe lidt til den tørre gane i form af kolde øl fra baren. Der vil desuden være mulighed for at se de originale illustrationer og selvfølgelig købe en signeret digtsamling.

Anja Nielsen (f. 1982), født og opvokset i Odsherred, er uddannet Cand.IT i digital design og kommunikation og arbejder som digital redaktør og som skuespiller.

Maria Louise Suhr (f. 1971) er uddannet designer fra Designskolen i Kolding. Maria er modedesigner og arbejder i krydsfeltet mellem mode og kunst med sit unikke og farverige design. Nyuddannet fra Designskolen Kolding vandt Maria Louise Suhr i 2008 konkurrencen Designers Nest ved den internationale modeuge i København.

Mia Nexø Gjelstrup (f. 1988) er fuldblodskøbenhavner, uddannet journalist fra Roskilde Universitet med speciale i lydfortællinger og bestyrelsesmedlem i Center for Podcasting.

“IKKE FRA KØBENHAVN” er skrevet af Anja Nielsen, illustreret af Maria Louise Suhr og layoutet af designbureauet Essensen.