Styrketræning for kvinder/nonbinære/trans...

Styrketræning for kvinder/nonbinære/trans...

ons d. 25. sep 17:00 - 19:00

Folkets Hus, Stengade 50, 2200, København N

Skrevet af Folkets Hus

Hver onsdag

Vi vil skabe et trygt rum for kvinder/nonbinære/transpersoner, som leder efter et alternativ til fitnesscentre, der ofte er dominerede af cismænd og præget af machokultur.

Træningen vil være individuelt baseret, så alle kan træne på deres eget niveau. Derudover vil vi have fokus på at hjælpe nybegyndere igang, og der vil være mulighed for at få lagt et personligt program, der tager hensyn til individuelle behov. Vi ved, at det kan være grænseoverskridende at gå i gang med fysisk træning, og vi ønsker at hjælpe nybegyndere til at føle sig trygge i en træningskontekst.

Denne træning er ikke udelukkende rettet mod kropsorienterede mål, men også psykisk velvære og et trygt og motiverende fællesskab. Træningen er ikke baseret på opnåelse af samfundets kropsidealer og vi mener at alle kan styrketræne. Derfor behøver man ikke være i nogen bestemt form inden start.

Vi ønsker at udbrede styrketræning, så også folk med mentale barierer og psykiske udfordringer, som angst, stress mm. kan opnå erfaring med styrketrænings positive virkning på krop og sind.

Styrketræning i Rebel Gym (lille sal) vil være åbent i tidsrummet fra kl. 17 og frem, men salen kun fra kl. 17 til 18.30, hvor man følger sit eget program i fællesskab med hinanden. Man kan komme når man har lyst og blive så længe man vil i Rebel Gym (lille sal).

Hvem er vi:

Rikke er pædagogstuderende og har styrketrænet i omkring 5 år. Hun har i forbindelse med sit pædagogiske arbejde anvendt styrketræning til at hjælpe teenagepiger med psykisk sygdom, til at få øget trivsel og selvværd. Rikke er ikke uddannet indenfor styrketræning, men er selvlært og kan lave basisprogrammer.

Sofie læser Entreprenør-Design og interesserer sig for at skabe projekter, som henvender sig til queerpersoner i København. Sofie er med på projektet fordi hun selv synes, at der mangler et safe space for kvinder og queers, som ikke er præget af machokultur. Hun er ikke vant til at styrketræne, men vil gerne bidrage til at facilitere et trygt sted for andre ligesindede.

Mere info