Antifascistisk Fodboldturnering

Antifascistisk Fodboldturnering

lør d. 24. aug 12:00 - 23:00

Blågårds Plads, Blågårdsgade, 2200, København N

Skrevet af Anonynm bruger

D: 24 august inviterer vi til Antifascistisk Fodboldturnering på Blågårds plads!

Turnering byder på mange spændende kampe og god stemning. Mange forskellige hold fra København og omegn er repræsenteret, mens der også er inviteret hold fra vores nabolande.

Turneringen starter klokken 12.00 og vi bliver ved indtil vi har fundet en vinder omkring kl. 18.00, hvor der efterfølgende vil være være musik og åben bar til vi ikke gider mere.

Du kan stadig nå at tilmelde dit crew, din affinity-gruppe, eller dine naboer til at være med i turneringen. Hvis du ikke skal en tur på banen, er der stadig god grund til at komme, da der vil være DJs, bar, mad og distro hele dagen.

__________________________________________

TILDMELDING :

Tildmelding foregår på: antifafodbold@gmail.com

I mailen skal indgå jeres Holdnavn, hvilken sang i ønsker der spilles når i går på banen, og måske et par ord om hvem i er.

Det koster 100kr. pr. hold at være med. Pengene bruges på at støtte de af deltagerne, der ikke har mulighed for at deltage uden hjælp til transport (for eksempel folk der bor i statens flygtninge-fængsler).

Husk ved tilmelding at indsende det musik nummer dit hold ønsker at løbe ind på banen til.

BEMÆRK!!!
Tildmelding lukker på et tidspunkt når der er kommet tilpas hold med, så send mailen i god tid.

Reglerne er som følger:
- Der spilles 5 mod 5. Der er ubegrænset udskiftere og udskiftninger. Det vil sige man selv bestemmer hvor mange der er på et hold, så længe der kun er 5 på banen af gangen.
- Målmanden må markere/parere med hænderne, men må ikke holde bolden.
- Normale fodboldregler gælder, uden reglen om offside.
- Kampens varighed fastlægges når der er bedre overblik over antallet af hold. Men de kommer til at vare mellem 5 og 10 minutter.
- Altid spil med god stil, vi er her for at hygge os sammen!

_________________________________________

Arrangementet er til for at styrke vores fælleskab, samle vores kampe mod undertrykkelse og skabe et rum hvor vi kan få lov til at være os selv, hygge os med hinanden og spille fodbold. Derfor skal vi hjælpe hinanden med at skabe et rum, hvor der er plads til alle og hvor man ikke dømmer folk hverken for hvordan de ser ud, eller hvor gode de er til at spille fodbold.

Løbende info bliver offentliggjort på facebook begivenheden.

Vi glæder os til at se jer!

Mere info