Konfront: Kampen for den engelske uge: Oplæg om den 8-timers arbejdsdag

Konfront: Kampen for den engelske uge: Oplæg om den 8-timers arbejdsdag

fre d. 17. maj 17:00 - 19:00

Ungdomshuset, Dortheavej 61, 2400, København NV.

Skrevet af Bogcaféen Barrikaden

Konfronts teori- og historieredaktion inviterer til et oplæg om 100-året for fejringen af den engelske uge og indførslen af 8-timers arbejdsdagen.

Normal-arbejdsdagen blev indført i 1920, og bliver populærhistorisk anset som en sejr for den socialdemokratiske fagbevægelse efter flere års faglig forhandling. Sådan hænger historien ikke sammen.

I 1918 startede arbejdere en landsdækkende overenskomststridig strejkebølge. Bevægelsen blev kaldt for weekend-bevægelsen, fordi de gik hjem hver lørdag formiddag. Bevægelsens aktiviteter var til stor gene for de faglige ledere fra Socialdemokratiet og arbejdsgiverne. Weekendsbevægelsen fik presset de faglige ledere til at forholde sig til kravet om den 8-timers arbejdsdag og fik sikret kravets vedtagelse.

Rasmus fra Konfront fortæller historien om de dramatiske måneder, historiens brug som en ideologisk fortælling, og hvordan den otte timers arbejdsdag kunne blive et gennemgribende krav for socialismen.

Oplægget foregår i Bogcaféen Barrikaden på 1. sal i annekset i Ungdomshuset.

Husk, at der er baraften i Dødsmaskinen efter oplægget.

Mere info