Liv og filosofi med Jannik og Di - samtaler om værdiforståelse 2

Liv og filosofi med Jannik og Di - samtaler om værdiforståelse 2

ons d. 15. maj 16:30 - 19:00

Frederiks Bastion, Refshalevej 28, 2300 , København S

Skrevet af janniklindquist

Ordet filosofi oversættes ofte som “kærlighed til visdom” - men det kan også frugtbart oversættes til: kærlighed til det at forstå. En filosof er en, som stræber efter at forstå og som nyder at forstå. Som mennesker er vi derfor altid allerede filosoffer. Ud fra vores forståelse af, hvilken form for væsen, vi er og hvilken form for verden, vi lever i, danner vi os ideer om, hvad der er værdifuldt - og handler ud fra de ideer. Værdifuldt i forhold til argumentation, i forhold til vores fysiske og psykiske sundhed, i forhold til at give livet indhold, i forhold til samfundets indretning, i forhold til personlige relationer og meget, meget mere.

En af de mest fundamentale menneskelige udfordringer er imidlertid netop at forstå værdi og at tænke klogt om værdi. Vi kan nemt overvurdere vores egen forståelse af værdi og kan tillægge ting for meget eller for lidt værdi. Evnen til at tænke klogt over værdi er ikke givet - ligesom evnen til at male eller spille på violin ikke er givet. Det er evner, der skal udvikles, hvis vi vil have udbytte af dem.

Over tre eftermiddage inviterer vi til en fælles refleksion over, hvordan vi kan blive bedre til at tænke over værdierne i vores liv - og bedre til at leve efter dem. Da der netop er tale om en fælles refleksion, hvor vi sætter vores fælles erfaringer, indsigter og spørgsmål i spil, finder arrangementerne sted som en faciliteret samtale mellem de fremmødte. Der vil være inspirerende oplæsning, samtaler 2-2, små citat-tanke-”lege”, og plenum diskussioner med fokus på individuel refleksioner og kollektiv lytning.

Donationer: Det sidste kvarter bruger vi på at tale om hvordan vi kan dele resourcer på en bæredygtigt måde for alle. Vi vil fortælle om vores livssituationer, aflevere konvolutter, samle donationer (kontant/mobilpay), og fortælle alle om hvor meget der blev indsamlet og hvordan det skal bruges.

Arrangementerne kan nydes enkeltvis eller samlet. Alle er velkomne.

Datoer: 24/4, 15/5, 6/6 fra 16.30-19:00

Di Ponti er filosof og aktivist og arbejder med genoprettende konflikthåndtering.
https://genoprettendepraksis.dk

Jannik Lindquist er filosof og aktivist og blogger om antik græsk og romersk filosofi.
https://www.socratesandthestoics.com/