Bliv international fredsvagt i Colombia!

Bliv international fredsvagt i Colombia!

tir d. 23. apr 19:00 - 21:00

Internationalt Forum, Griffenfeldsgade 41, 2200, KBH N

Skrevet af SimonEiriksson

Kom og hør nyt om fredsprocessen i Colombia og om hvordan du selv blive international fredsvagt med International Action for Peace i Colombia i 2019-2020.

Taler du spansk og interesserer du dig for sociale bevægelser og menneskerettigheder er det her måske lige noget for dig!
International Action for Peace søger frivillige der har lyst til at deltage i det internationale ledsagerarbejde med colombianske bondeorganisationer i en periode på 12 måneder i løbet af 2019-2020.

Internationalt Forums Colombiagruppe afholder informationsmøde tirsdag d. 23 april, 2019 hvor Nina Lendal fra Colombiagruppen kommer og giver hendes perspektiv på situationen i landet, med udgangspunkt i hendes oplevelser som ledsager i International Action for Peace. Her vil hun forklare om arbejdet med international ledsagelse, og hvordan du kan være med.

Ansøgningsfristen for at blive ledsager i Colombia i 2019-20 er d. 15. april 2019, men fristen vil sandsynligvis blive udskudt lidt for danske deltagere. Du kan finde mere information (på spansk) om udvælgelse af deltagere og forhold for de frivillige her: https://www.actionpeace.org/voluntariado/voluntariado-internacional/.

Konteksten
For få år siden blev en fredsaftale underskrevet mellem den colombianske regering og guerillaen FARC og dermed er et nyt kapitel i landet begyndt efter mere end halvtreds års væbnet konflikt. Med fredsaftalen er det håbet at opbygge et nyt samfund der kan gøre op med mange års strukturel og direkte vold og overkomme de enorme uretfærdigheder der har været årsag til alle disse år med krig. Når det er sagt, ser det ud til at vejen bliver lang og hård. Freden har mange og magtfulde fjender der støttes af stærke økonomiske interesser.

Den økonomiske ulighed, statens fravær i landområderne, den vedholdende tilstedeværelse af paramilitære grupper og manglen på demokratiske garantier for politisk deltagelse gør udviklingen af en stabil fred svær.

Kom og vær med!
Forsvaret for menneskerettigheder er ikke nogen let opgave i Colombia! Siden underskrivelsen af Fredsaftalen er mere end 400 personer blevet myrdet på grund af deres sociale arbejde og mere end 80 eks-guerillaer er blevet slået ihjel i forbindelse med deres tilbagevenden til et civilt liv. International Action For Peace tilbyder beskyttelse gennem international ledsagelse til bondeorganisationer der kæmper for menneskerettigheder og som har forpligtet sig til opbygningen af et nyt fredeligt samfund, frit for vold og uretfærdighed. Se mere på spansk her: https://www.actionpeace.org/iap/que-hacemos/acompanamiento-internacional/.

International Action For Peace søger personer som er på linje med vores principper om ikke-vold, international solidaritet, lighed for kønnene og som ønsker at deltage i opgaven med international ledsagelse og observation af menneskerettigheder på landet i Colombia.

Mere info