DEM DER BLEV - Øjenvidneskildring fra et Kurdistan i forandring

DEM DER BLEV - Øjenvidneskildring fra et Kurdistan i forandring

ons d. 14. nov 19:00 - 21:00

Studiestræde 24

Skrevet af Enhedslisten KSG

Enhedslistens Kurdistan-Solidaritetsgruppe inviterer til en aften i selskab med Hjalte Tin og Nina Rasmussen, som står bag bogen "DEM DER BLEV: En rejse i Syrien til kurdernes ukendte revolution".

Om foredraget:
"Da flygtningene kom til Danmark rejste vi den anden vej, ned til dem der blev, dem der ikke bankede på Europas dør, men blev i Syrien og Irak og kæmpede for at skabe lande det er godt at bo i. Efter vores mening den virkelige løsning på flygtningeproblemet, som vi i Europa bør støtte.

Vi krydsede ind i krigsområdet, kørte på Syriens støvede landeveje, besøgte de modige unge kvinder ved fronten, boede hos gæstfri familier og talte med lederne.

Vi opdagede kurdernes ukendte revolution, begyndelsen på et nyt demokratisk samfund med lige ret for kvinder og mænd, arabere og kurdere, kristne og muslimer.

I vores nye foredrag kommer man med til de kurdiske områder i Irak og Syrien, som vi senest gennemrejste i maj i år. Man møder de mennesker det handler om, man ser de ødelagte byer, den stædige genopbygning og hverdagen, bl.a. i befriede Raqqa - fest, smil og optimisme midt i et land i krig."

Sted: Enhedslisten, Studiestræde 24, mødelokalet i gården.

Arrangør: Enhedslistens Kurdistan-Solidaritetsgruppe

Mere info