Septemberskole: En anden globalisering er mulig

Septemberskole: En anden globalisering er mulig

fre d. 21. sep 16:00 - søn d. 23. sep 15:00

Makvärket, Knabstrup, Teglværksvej 30, 4420, Regstrup

Skrevet af nanna

Price: 150

Tilmelding nødvendig på https://noah.dk/kalender/septemberskole-en-anden-globalisering-er-mulig

Netværket for Solidarisk Handel, som består af Colombia Solidaritet, Mellemamerika Komiteen, Afrika Kontakt og NOAH Friends of the the Earth Denmark, afholder 21.-23.9. Septemberskole på Kultur- og Miljøkollektivet Makvärket på Vestsjælland. Her sætter vi fokus på den verden og globalisering, vi gerne vil have.

Handelspolitik- og aftaler er en drivkraft for øget ulighed og ubæredygtigt forbrug og produktion. Aftaler som TTIP (EU/USA) og CETA (EU/Canada) giver transnationale virksomheder mulighed for at sagsøge stater, hvis de mister profit, medfører deregulering og privatiseringer. Trumps bud er racistiske told- og grænsemure, der vil skabe (handels)krig. Det er ingen tvivl om, at det er tid til en anden handelspolitik, som er retfærdig og bæredygtig.

Septemberskolen er en mulighed for såvel nye som erfarne aktivister, der gerne vil arbejde med globalisering og handel. Weekenden giver mulighed for at blive introduceret til og tage del i organisationernes arbejde og aktiviteter, få kendskab til handelspolitik og arbejde videre med politikudvikling og ikke mindst hænge ud med andre aktivister og lære Makvärket at kende.

Weekenden koster kr. 150. Hvis du ikke har midlerne, så skriv til os (nanna@noah.dk), så finder vi ud af det. Weekenden vil foregå på dansk og engelsk.

Mere info