Plantebaseret kost - Foredrag v. læge Tobias S. Hansen

Plantebaseret kost - Foredrag v. læge Tobias S. Hansen

man d. 22. jan 19:00 - 21:00

Kulturhuset Kilden, Nygårds Plads 31, 2605, Brøndby

Skrevet af Dansk Vegetarforening (Vestegnen)

Price: 51,00,-

HUSK AT KØBE BILLET VIA MOBILEPAY - SE NEDENFOR

“Plantebaseret kost & sundhed – hvad sker der med kroppen, når man går plantebaseret?”
Foredrag ved læge Tobias Schmidt Hansen

Flere og flere vælger at spise grønnere. At det er godt for miljø og klima er anerkendt, men hvordan, det påvirker vores sundhed, er stadig underlagt stor forvirring, og myterne er mange.

Den bedste måde at komme af med forvirringen på er ved at få en forståelse for, hvordan de store livsstilssygdomme opstår, og hvordan vores kost både kan forårsage, forebygge og endda i visse tilfælde behandle disse sygdomme.

I dette foredrag vil vi derfor se nærmere på, hvordan kosten og særligt den plantebaserede kost påvirker vigtige risikofaktorer som vægt, kolesterol, blodtryk og insulinresistens. Ligesom vi vil forsøge at komme omkring alle de store kostmyter, særligt med fokus på dem der omhandler plantebaseret kost.

Målet er at give alle nogle simple og praktiske måder at udnytte kostens store potentiale til at få det bedst mulige helbred.

OM FOREDRAGSHOLDEREN
Tobias Schmidt Hansen er læge, skribent og foredragsholder med stor interesse for livsstilsmedicin. Han er sammen med klinisk diætist Maria Felding forfatter til bogen ”Den plantebaseret kost”, hvori sundhedsfordelene ved en plantebaseret kost gennemgås.

Tobias har stor erfaring med at behandle sine patienter med kost og livsstilsændringer og brænder for at formidle den nyeste forskning på en let og forståelig måde.

MULIGHED FOR TILVALG AF MAD
Fra kl. 18.00 serveres der en vegansk sandwich, som skal forudbestilles, samtidig med, at du tilmelder dig foredraget.

PRIS OG TILMELDING
Foredrag inkl. sandwich - medlemmer - 81 kr
Foredrag inkl. sandwich - ikke-medlemmer - 101 kr
Kun foredrag - 51 kr

Alle priserne inkluderer kaffe/te og lidt frugt eller vegansk kage.

Du tilmelder dig ved at overføre beløbet til MobilePay 25419 (bemærk at nummeret er femcifret, hvilket er korrekt) - husk at skrive 'Foredrag Brøndby 22/1' sammen med betalingen.

Vær venlig at overføre det præcise beløb for det antal deltagere, du vil tilmelde, eftersom det skæve beløb skyldes, at det så er meget nemmere for os at holde styr på alle betalingerne i MobilePay, hvor der indgår betalinger for mange forskellige foredrag på samme turné.

Du kan eventuelt spørge en ven, om de vil overføre beløbet for dig, hvis du ikke har MobilePay. Som en sidste udvej kan du sende en mail til foredrag@vegetarisk.dk med navn, dato og by for foredraget og antal deltagere, så prøver vi at finde en løsning.

Alle er velkomne. Foredraget er tidligere blevet holdt for dels et propfyldt telt i København, dels udsolgt på rekordtid i Århus. Vi anbefaler derfor, at man bestiller billet snarest muligt.

Det vil fremgå her, når der er udsolgt.

BEMÆRK VENLIGST
Bemærk at der afholdes i alt ni foredrag over hele landet i perioden 14. til 24. januar 2018. Du kan se hele oversigten her:
https://vegetarisk.dk/foredrag-plantebaseret-kost-sundhed/

Foredragene er ens, men de praktiske omstændigheder i forbindelse med foredragene er lidt forskellige. Nogle steder er der mulighed for at deltage i spisning inden – sandwich eller på restaurant – andre steder er der kun foredrag. Nogle steder er der kaffe/te inkluderet, nogle steder også kage. Forskellene skyldes, at det ikke er muligt for os at arrangere alt 100 % ens alle steder. Det afhænger af de lokale muligheder, frivillige ressourcer og priser for lokaleleje.

Desuden varierer priserne med nogle få kroner, da vi så nemt kan identificere dem i MobilePay og dermed sikre, at folk tilmeldes det rigtige foredrag.

VEL MØDT!

Grønne hilsener,
Vegetarisk Forening - Vestegnen

Mere info