Velkommen til Kontinentet Bogrelease

Velkommen til Kontinentet Bogrelease

fre d. 13. okt 16:00 - man d. 16. okt 21:00

Storrs Antikvariat, Frederikssundsvej 61, 2400, København NV

Skrevet af Baggaardsbaroner

Har du altid haft en drøm om at drikke dig ti-ølstipsy i Storrs Antikvariat? Så får du langt om længe chancen, når Baggaardsbaroner byder indenfor i Storrs Antikvariat til releasefest for Katla Styx’ debutroman Velkommen til kontinentet.

Velkommen til kontinentet er Katla Styx’ romandebut. Værket udgøres af en lang række tekststykker, som er forbundet af fortællernes altoverskyggende selvmordstrang. Den sky jeg-fortæller nærmer sig den navnløse hovedperson gennem en række bodegamøder, der udgør kernen i værket. Indimellem øllene og smøgerne på de brune værtshuse indflettes dunkle barndomserindringer, rejser til Europas storbyer og ensomme nætter i København.

Velkommen til kontinentet er ikke kun et velkommen til det fysiske, geografiske kontinent vi befinder os på – det er i lige så høj grad et velkommen til de psykologiske landskaber vi alle sammen bevæger os rundt i.

Vi ved alle, at indre by denne aften – grundet Kulturnatten – bliver fyldt med aggressive, pagehårsbærende pensionistkvinder, der sparker dig i knæhaserne for at komme først ind til et eller andet fancy drinks og digt-arrangement, imens de drømmer om Knausgård uden tøj på. Hvis du ikke lige orker det, kan du møde op hos Storrs, hvor du langsomt men sikkert vil komme til at lugte rart af gamle bøger, imens du drikker dig usympatisk i billige øl og køber Velkommen til kontinentet til en sympatisk pris.

Mere info