Stop udvisningen af Zolmai

Stop udvisningen af Zolmai

tir d. 18. jul 15:15 - 17:00

Nørreport Station

Skrevet af Cablefish

På tirsdag d. 18. juli vil de danske udlændingemyndigheder forsøge at tvangsudvise Zolmai til Afghanistan hvor han er personligt forfulgt. Vi vil gøre vores bedste for at støtte ham og hans ret til at få beskyttelse i Danmark!

Zolmais far var politibetjent i den omstridte by Kunduz. I 2015 blev byen angrebet af Taliban, og Zolmais far nåede kun lige at advare sin familie inden kvarteret faldt til Taliban. Under flugten blev familiens bil angrebet og Zolmai nåede at se sin mor og søster blive dræbt, inden han selv blev slået bevistløs.
Han vågnede på et hospital i Kabul hvorfra noget familie smuglede ham ud af Afghanistan i bagagerummet på en bil. Derfra flygtede Zolmai til europa og endte i Danmark, hvor han søgte asyl.

Det er ikke sikkert for Zolmai at være i Afghanistan, da hans familie er mål for Talibans hævnaktioner. Zolmai er direkte og personligt forfulgt, men alligevel er han nægtet asyl i Danmark og skal udsendes til et land hvor han har god grund til at frygte for sit liv.

Situationen i Afghanistan er generelt ustabil og den sekteriske vold er stigende. 2016 det mest voldelige år siden man begyndte at optælle døde og sårede i 2009. Derfor mener vi i Welcome To Denmark ikke, at man kan udsende folk dertil – og i dette tilfælde er det tydeligt, at Zolmai har grund til at frygte for sit liv.

Vi mødes kl 15.15 ved Nørreport Station hvor vi vil give en kort briefing og fordele løbesedler. Derefter vil vi tage til Kastrup Lufthavn og informere passagererne på Zolmais fly om, hvilke muligheder de har for at sige fra og modarbejde den umenneskelige tvangsudvisning. Denne strategi har virket adskillige gange før.

Ingen udvisninger uden modstand!