Lucio Urtubia på dansk - dokumentarfilmpremiere og bogreception

Lucio Urtubia på dansk - dokumentarfilmpremiere og bogreception

fre d. 29. sep 19:30 - 23:45

Byens Lys, Fabriksområdet, Christiania, 1440, København K

Skrevet af Lars Troels

Price: 30 kroner

Der er og har været mange anarkister i verden. De, som i sagens tjeneste har begået bankrøverier eller involveret sig i smuglerhandel, er mange. De, som har diskuteret strategi med Che Guevara eller har hjulpet lederen af Black Panther Party, Eldridge Cleaver, er de færreste. De, som har forenet alt det foregående uden at skulke én eneste dag fra deres murerarbejde, og desuden har formået at sætte planetens mest magtfulde bank til vægs ved hjælp af en massiv produktion af falske rejsechecks, kan reduceres til én enkelt person: Lucio Urtubia fra Cascante, Navarra.
Lucio er i dag pensioneret og bor i Paris. Han har taget aktiv del i flere historiske begivenheder i sidste halvdel af det 20. århundrede. Han oplevede ungdomsoprøret i maj 68 indefra, støttede i begyndelsen Fidel Castros regime i Cuba og deltog i alle mulige slags aktiviteter mod Franco-diktaturet i Spanien. Hans store bedrift var uden tvivl den, der i midten af 1970’erne trak avisoverskrifter som ”Den gode røver” og ”Den baskiske zorro”. Det lykkedes ham at bedrage First National City Bank (nu Citibank) for omkring 20 mio. dollar, som han kanaliserede videre til revolutionære bevægelser i Latinamerika og Europa. Forbavsende nok har hans ”karriere” kun kostet ham få måneder bag tremmer.
I Byens Lys på Christiania præsenteres dokumentarfilmen Lucio sammen med hans selvbiografi - Revolution fra byggepladsen - fredag den 29. september, 2017, klokken 19.30, ved oversætteren Lars Troels Møller.

Mere info