Folkekøkken for Palæstina(OBS: ændret tidspunkt!
Lørdag d. 6. april kl. 19:30 - 23:00

Folkekøkken for Palæstina(OBS: ændret tidspunkt!

af PalæstinaInitiativet

(Obs.:pga ramadan og sommertid, så har vi rykket spisning en time frem. Dvs. ankomst fra 19.30, og spisning fra 20.15.)

Lørdag d. 6. april laver vi folkekøkken i Møllergade, med palæstinensisk mad. Vi spiser når fasten er brudt kl. 20.15 og du/I er velkommen fra 19.30. Der vil være kød, vegetariske og veganske muligheder.
Vi, i Palæstina Initiativet, ønsker at lave arrangementer og markeringer, der kan være et bidrag til at videreformidle og omfavne den palæstinensiske kultur og historie. Vi ønsker at fordre en nysgerrighed og skabe et rum for vidensdeling, som kan invitere til samtale og debat.
Vi vil samles om maden, historierne og hinanden. Forsøge at fjerne fokus fra facaderne af misinformation og tal men reelt forholde os til meget af det som er i fare for at gå tabt i en ulykkelig krig, et folkedrab og en årtier lang undertrykkelse.
Vi er så heldige at Basma Said vil komme og hjælpe os i folkekøkkenet. Her beskriver hun med sine egne ord om hendes motivation for at komme og dele sine viden og madkunstskaber med os.
“Siden barnsben har jeg fået fortalt masser af historier om, hvordan min far og hans familie blev fordrevet fra deres hjem af den zionistiske bevægelse.
Det har sat sig på mig, fordi jeg kun kan forestille mig Palæstina, men har aldrig fået lov at besøge landet. Jeg har drømt om at besøge landet, for har brug for at se det land, mine rødder stammer fra.
Det gør ondt i mit hjerte og sjæl, at det folkefærd, jeg kunne have været en del af, bliver massakreret og sultet ihjel. Det kunne have været min familie, mine søskende eller mig selv, der voksede op i Gaza. Derfor er det en selvfølge for mig at bruge min stemme mod uretfærdigheden, uanset hvor den finder sig.”
Vi har inviteret studerende fra Svendborg til at hjælpe med at lave maden, og har plads til 50 spisende gæster. Det er først til mølle. Folkekøkkenet vil have en donationsbaseret entré, til at dække udgifterne for maden.
Vi spiser i Enhedslistens lokaler på Møllergade 87 i Svendborg.
Der vil være musik i løbet af aftenen, kurateret af Farid og Ahmed.
Vi håber, at vi ses!
Kærlige hilsner Palæstina Initiativet Svendborg

Sted

Lokalerne
Møllergade 87
5700 Svendborg